Telefon +45 70 70 74 70

Nobly vækster og udvider

teamet med en

IT drift og sikkerhedschef

Vi står altid klar til at besvare dine spørgsmål på telefon
+45 70 70 74 70
Kontakt os

Vi søger en erfaren driftsansvarlig til vores Cloud løsninger

Markedsleder indenfor ECM-løsninger

Nobly er en skandinavisk IT-teknologivirksomhed grundlagt i 2011. Nobly udvikler, implementerer og driver forretningskritiske IT-løsninger primært til bank-, finans-, pensions- og forsikringskunder såvel som offentlige kunder. Nobly er certificeret strategisk partner og Europas bedste løsningsintegrator af OnBase Enterprise Content Management software fra amerikanske Hyland, en global markedsleder indenfor ECM-løsninger. 

Central funktion på vores fortsatte vækstrejse

Nobly er på en spændende vækstrejse, og vi søger en erfaren Cloud driftsansvarlig, som vil stå i spidsen for vores Cloud løsninger baseret på Microsoft Azure. En effektiv og kontinuerlig IT-drift, god kundesupport samt en høj IT-sikkerhed er nogle af dine vigtigste opgaver.

Kunne du tænke dig at blive en del af Noblys vækstrejse og få en nøglerolle i forbindelse med leverance og support af infrastruktur løsninger til Noblys kunder i Skandinavien. Du vil få reference til virksomhedens adm. direktør.

Videreudvikling af vores IT-infrastruktur 
Du bliver ansvarlig for at udvikle, optimere og drifte Noblys cloud services, og du vil indgå i et naturligt samarbejde med virksomhedens øvrige implementerings- og leveranceteam i forbindelse med opsætning og optimering af nye og eksisterende kundeløsninger.

Du får samtidig ansvaret for virksomhedens IT-sikkerhedsfunktion, som sikrer, at Nobly lever op til de IT-sikkerhedsforpligtelser, som kræves af både lovgivning og kunder samt sikrer at aktiviteter på vores IT-sikkerheds-årshjul gennemføres.

Dine primære opgaver er

  • Udvikling, optimering og effektivisering af kunders Microsoft Azure IT-infrastruktur
  • Sikring af High-availability, disaster recovery samt beredskabsplaner
  • Opbygning af standarder, automation og rutiner for effektiv IT-drift og rapportering
  • Sikring af SLA-overholdelse på både IT-drift og kundesupport
  • SOC og sikkerhedsopgaver i henhold gældende retningslinjer inden for IT-sikkerhed 
  • Proces omkring ISAE 3000 revisionserklæring (Type 1 forefindes)
  • Etablering og styring af teams til effektiv drifts- og kundesupport
  • IT-fejlfinding og Cloud-drifts overvågning 
  • Samarbejde med virksomhedens leveranceorganisation samt øvrige afdelinger

For at opnå succes i funktionen skal du være struktureret og være erfaren i forhold til drift af Cloud-løsninger baseret på Microsoft Azure. Du formår at optimere og effektivisere løsninger, med fokus på høj performance, driftsstabilitet og høj kundetilfredshed. Efter en grundig oplæring og introduktion til vores nuværende setup, bliver du hands-on på både IT-infrastruktur og på IT-sikkerhed.

Erfaring med drift af Cloud miljøer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men har du en relevant IT-uddannelse, er det en fordel. Det er ligeledes en fordel, hvis du har relevante Microsoft certificeringer så som: Azure Solutions Architect Expert og DevOps Engineer expert eller lignende og samtidig har en solid indsigt i Cloud infrastruktur.  Du har givetvis mere end 5 års erfaring med drift af store Cloud baseret servermiljøer og du har aktivt arbejdet med IT-sikkerhed. 

Som person er du optaget af at levere høj kvalitet og overholde deadlines, og du har en stor interesse for Cloud-teknologier. Du ser en ære i at levere god kvalitet, og du har gode kommunikative og samarbejdende evner. Som nøgleperson evner du at sige både ja og nej til opgaver. Derudover sætter du pris på et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø med gode kolleger, hvor der er plads til den enkelte.

Du er i stand til at tilpasse tempoet i dit arbejde med opgaverne, får tingene gjort, og er i stand til at handle sikkert og uafhængigt. Generelt træffer du hurtige beslutninger baseret på erfaring, og har en pragmatisk tilgang til at finde de rigtige løsninger.

Du tilbydes

Du får en nøglerolle i en spændende og ambitiøs virksomhed med gode kolleger. Du skal være med til at løfte vores IT-infrastruktur services til det næste niveau samt at optimere denne del af forretningen. Du får et stort ansvar samt mulighed for at udvikle dig i egen funktion i et stærkt samspil med spændende og inspirerende kolleger på tværs organisationen.

Sådan søger du stillingen

Kontakt CEO i Nobly - Jesper Frank på mail: JF@nobly.dk eller tlf. +45 20 90 09 69.

Vi glæder os til at høre fra dig. Vi besætter stillingen, så snart vi har den rigtige kandidat.

Alka
Visma Collectors
Region Syddanmark
AL Finans