Telefon +45 70 70 74 70

Løbende ansøgninger modtages

Nobly vækster og udvider

teamet med 2 systemkonsulenter

i Danmark

Vi står altid klar til at besvare dine spørgsmål på telefon
+45 70 70 74 70
Kontakt os

Har du lyst til at blive en del af en voksende it-virksomhed med hovedkontor i Aarhus? Kan du se dig selv i en kunderelateret funktion, hvor du efter en grundig introduktion får gode muligheder for fortsat faglig og personlig udvikling? Læs videre og se hvad vi kan tilbyde dig…

Nobly er certificeret dansk partner og udvikler på Enterprise Content Management-løsning OnBase fra Hyland Software. OnBase er én af verdens førende løsninger inden for opbevaring og behandling af informationer, og er en brugervenlig, men også avanceret informationsplatform, som kan automatisere forretningsprocesser samt centraliserer vigtigt og forretningskritisk indhold og information.
Nobly har hovedkontor i Aarhus, samt kontorer i København, Oslo og Stockholm, og vi er pt. 25 ansatte og inde i en vækstfase. Vores kunder er både offentlige og private virksomheder.

Vi søger nu 2 systemkonsulenter til vores stærke konsulentteam, og hvis du kan se sig selv i en mindre fremadstormende virksomhed og har lyst til at være en del af et ambitiøst og dynamisk miljø, så ser vi frem til at høre fra dig.

Konsulentprofil med teknisk forståelse

Din dagligdag foregår med udgangspunkt fra hovedkontoret i Aarhus. Her vil du indgå i et team af konsulenter, udviklere og projektledere, som har daglig kontakt med både kunder og leverandører.

En dag på kontoret består af varierende arbejdsopgaver med hovedvægt på implementering, rådgivning og support af de implementerede kundeløsninger.

I den første tid vil du arbejde tæt sammen med dine kollegaer, således du får de bedste muligheder for hurtigt at blive klædt på til at løse de mest basale opgaver. Samtidigt uddannes du i OnBase softwareplatformen, og vi forventer, at du inden for et halvt år vil blive certificeret.  

Kommunikation med kunder, leverandører fylder generelt meget i denne stilling, men det vil primært foregå elektronisk via mail og tele-/video-kommunikation.

Teknisk arbejder vi bl.a. med:

  • Databaser (MSSQL)
  • Virtualisering, infrastruktur og cloud (Hyper-V, Azure)
  • Scripting og automatisering (Powershell og .NET)
  • Servere (Windows)
  • Konfiguration af OnBase platformen

For os er succeskriterierne, at du hurtigst mulig bliver ekspert i OnBase og den omkringliggende teknologi, således at du er i stand til at servicere interne og eksterne kunder med rådgivning af både tekniske og mindre tekniske spørgsmål.

Rollen indebærer et tæt samarbejde med både udvikling. projektledelse og salg, og derfor vil sparring, vidensdeling og teknisk såvel som ikke-teknisk formidling blive en del af din hverdag.

Du er servicemindet med teknisk forståelse

Vi har også plads til nyuddannede kandidater, der har en god teknisk forståelse og trives i en kundeorienteret funktion. Du har formentlig allerede erfaring med kunder via relevant jobs eller studiejob inden for it-support eller lignende. Måske har du allerede nogle års erfaring fra en lignende stilling.

Vi sætter pris på, at du har en relevant it-uddannelse.

Vores arbejdsmiljø er præget af, at der er frie rammer, og det er nødvendigt, at du selv tager ansvar for dine opgaver. Vi har brug for en holdspiller, fordi faglig sparring og et godt socialt miljø betyder meget for os. Vi er en mindre organisation, hvor der er mulighed for indflydelse og stillingen kræver, at du selv kan drive initiativer. Det er vigtigt for os, at du har en naturlig forståelse for god service.

Nobly tilbyder

Vi har på nuværende tidspunkt 2 stillinger, der ønskes besat. Begge stillinger er nyoprettede.

Du tilbydes løn efter kvalifikationer, som består af en fast løn, pension, sundhedsordning, frokostordning m.m. Hertil kommer certificering i OnBase.

Nobly er kendetegnet ved at være en flad og uformel organisation, hvor der er gode muligheder for indflydelse og at kunne præge udviklingen. Vi sætter i høj grad pris på kandidater, der har ambitioner om at blive dygtige, og som brænder for at give vores kunder en god service.

Rejseaktivitet kun i mindre omfang.

Sådan søger du stillingen

Kontakt partner i Nobly - Morten Have på mail: MH@nobly.dk eller tlf. +45 27 51 30 00. Har du spørgsmål er du også meget velkommen til at kontakte os. 

Vi glæder os til at høre fra dig. Vi besætter stillingerne, så snart vi har de rigtige kandidater.

Alka
Visma Collectors
Region Syddanmark
AL Finans