Telefon +45 70 70 74 70
Nyheder
Nobly åbner afdeling i Sverige
Læs mere
Nobly satser på det skandinaviske ECM marked
Læs mere
Ny case: Alka Forsikring
Læs mere
Vi står altid klar til at besvare dine spørgsmål på telefon +45 70 70 74 70 Kontakt os
08.02.2019

Nobly satser på det skandinaviske ECM marked

Med etableringen af svensk kontor i december 2018 slog Nobly endegyldigt fast, at vi satser stort på det skandinaviske marked for ECM- og portalløsninger. Vi har fået en af de tungeste kapaciteter på markedet, Anders Landström, til at stå i spidsen af Sverige. Som ny Country Manager står han klar til at rådgive vores kunder om mulighederne for at binde systemer sammen og udnytte virksomhedernes ressourcer bedst muligt i en digitaliseringsproces.

– Jeg oplever, at mange virksomheders store udfordringer hedder lønomkostninger, tilbageløb i processer, compliance og effektivisering. Gennem mine 17 år i den internationale digitale arena har jeg gang på gang erfaret, hvordan de virksomheder, som forstår at udnytte digitalisering på strategisk niveau, også har de største konkurrencemæssige fordele, forklarer Anders Landström.

Europas stærkeste konsulent-team
– OnBase fra amerikanske Hyland er flere gange blevet kåret som et af verdens førende ECM-systemer, og er også min personlige favorit. OnBase tilbyder 360 graders visning af data og dokumenter, og kan let konfigureres til den enkelte kunde. Det er et fantastisk system, og Nobly har efter min mening Europas stærkeste konsulent-team og et kæmpe potentiale. Og det var netop dette potentiale, som har tiltrukket mig. Nobly har et godt ry i markedet som en kundefokuseret og effektiv leverandør af stærke løsninger. De forstår at koble god forretning sammen med tilfredse kunder. Jeg selv kan bidrage med mit store internationale netværk og mine mange års erfaring i rådgivning af virksomheder på strategisk plan. Det er et stærkt match, og jeg ser meget frem til samarbejdet, fastslår Anders Landström.

Forretningsudviklingsdirektør hos Nobly,  Morten Have, har også store forventninger til det skandinaviske marked og samarbejdet med Anders Landström.

– Noblys kernefokus er at være vores kunders Added Value Partner. En strategisk partner, som skaber værdi gennem digitalisering af arbejdsgange, hvor medarbejdernes viden og virksomhedens data tilsammen skaber vækst. Anders Landström har en utroligt stærk profil på dette område, bl.a. i kraft af hans internationale erfaringer. Jeg glæder mig meget til samarbejdet omkring det svenske marked, og til at vise vores kunder det enorme forretningspotentiale, der ligger i effektiv håndtering af data med OnBase.

Vi er stolte over vores referencer
Alka
Visma Collectors
Region Syddanmark
Region Hovedstaden