nyt fra nobly

Nye kræfter i Noblys bestyrelse

Karoline Kragelund

Content & Communications Coordinator

Del
Nye kræfter i Noblys bestyrelse

Vi er i fuld gang med at bygge videre på det fundament, Nobly står på – og det kræver de rigtige mennesker omkring bordet. Derfor er vi rigtig glade for at kunne byde Betina Nygaard og Kåre Kjelstrøm velkommen i vores bestyrelse.

De rette profiler på det rette tidspunkt

I takt med at Nobly udvikler sig, har vi mærket et tydeligt behov for at styrke bestyrelsen med flere perspektiver og stærke sparringspartnere. Vi har været på udkig efter profiler, der både forstår den vækstrejse, vi står midt i, og som har erfaring med at navigere i en teknisk tung branche.

Timingen føles helt rigtig. Med et stærkt fokus på Nobly Insight og en spændende udvikling foran os, er det vigtigt for os at have de rette mennesker tæt på.

”Vi har ledt efter mennesker, der ikke bare kan bidrage med erfaring og kompetencer, men som også har lyst til at være tæt på virksomheden og den hverdag, vi står i. Det føler jeg i høj grad, vi har fundet i Betina og Kåre – og jeg glæder mig utrolig meget til at få dem med på rejsen.”

Morten, CEO og medejer i Nobly

Mød Betina og Kåre

Betina bringer mere end 20 års erfaring fra SaaS-branchen og har stået i spidsen for både opstart og skalering af virksomheder. I dag arbejder hun som rådgiver og bestyrelsesmedlem med fokus på M&A, vækst, digitalisering og internationalisering. Det giver et helt særligt indblik i den fase, vi står i nu, og en stærk sparring til både ejerkredsen og ledelsen.

Kåre har over 25 års erfaring inden for software engineering og teknisk ledelse og er i dag CPTO i ZeroNorth, hvor han arbejder med digital innovation og bæredygtige løsninger i shippingbranchen. Han bliver en vigtig sparringspartner for os – særligt på de tekniske og strategiske områder, hvor meget af vores udvikling foregår lige nu.

Sammen med vores bestyrelsesformand Hans Henrik Bondegaard og ejerne Morten og Simon udgør de nu en bestyrelse, vi glæder os enormt meget til at arbejde tæt sammen med i den næste del af rejsen.

← Tilbage til blog