Da Simon og jeg startede Nobly tilbage i 2011, var det ikke strategi, der drev os. Det var den tilgang, at tingene skulle gøres ordentligt.
Det er stadig grundlaget i dag, 14 år senere. Men hvordan vi bygger videre på det grundlag, har vi netop brugt nogle måneder på at dykke ned i. Resultatet er ikke en ny virksomhed. Det er en skarpere forståelse af, hvad vi allerede er, og hvor vi gerne vil hen.
For vores kunder er dokumenter ikke bare filer.
De er beslutningsgrundlag. De er compliance. De er kritisk viden, som hele forretninger hviler på. I banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber og regioner er det dagligdag, at en sag ikke kan afsluttes, før det rigtige dokument er fundet, læst og forstået. Når det system halter, halter forretningen.
I vores samtaler med kunder hører vi det samme igen og igen:
Det er ikke teknologi-problemer i klassisk forstand. Det er tillidsproblemer. Kan jeg stole på, at det her dokument er det rigtige? Kan jeg stole på, at processen omkring det er sporbar?
Det er den kæde, vi tror på. Tillid til dokumenter giver tillid til processer. Tillid til processer giver tillid til beslutninger.
Og i sidste ende handler det altid om tillid mellem mennesker — mellem os og vores kunder, mellem deres organisation og deres kunder igen.
Det er derfor, vi har valgt at samle vores arbejde under sætningen Trust Your Documents som en arbejdsfilosofi.